Advarsel mod Expo Guide / Fair Guide

 

Expo Guide skulle være et online-produkt, som Commercial Online Manuals 5 de RL de CV i Mexico udsender skemaer om til udstillende virksomheder over hele Europa. Det skema, man bruger, minder om dem, der anvendes af messearrangører til gratis registrering af firmanavn etc. Afsenderen giver indtryk af at samarbejde med messearrangøren og beder udstilleren om at opdatere sine oplysninger, så disse kan gengives korrekt i Expo Guide. De udstillere, som returnerer de udfyldte skemaer, bliver bundet af en kontrakt, som derefter gælder i tre år, og som koster udstillerne 1.181 Euro per år. - At opdatere de ønskede oplysninger bliver en bekostelig affære. Commercial Online Manuals 5 de RL de CV er berygtet og efterfølger det østrigske Construct Data Verlag (CDV), som har tilbudt udstillere at deltage i kataloget Fair Guide med de samme metoder. Som med "Fair Guide" tager Odense Congress Center på det kraftigste afstand fra Expo Guide og dennes metoder ligesom vi aldrig har udleveret kundedata til Expo Guide.

 

Fortsat - advarsel mod Fair Guide

Vore udstillere bliver desværre jævnligt generet af henvendelser fra "Fair Guide", Construction Data Verlag AG, i Østrig, der tilbyder optagelse og/eller annoncering i deres messeguide (www.fair-guide.com) på Internettet til vore udstillere. Tilbuddene er altid udformet sådan, at man kan få det indtryk, at Odense Congress Center samarbejder med det pågældende firma, hvilket vi på det kraftigste tager afstand fra. Det skal ligeledes oplyses at Odense Congress Center aldrig har udleveret kundedata til "Fair Guide". Metoden er at man lokkes til at ændre en fejl i adresse og/eller firmanavn og på den måde får sat sin underskrift. Vær opmærksom på; at man, med en underskrift på en kontrakt fra Fair Guide, binder sig til at betale 1171 Euro/godt 26.000 kr. for optagelse på deres Internetportal de næste tre år - hvilket absolut ikke er pengene værd.

 

Med venlig hilsen

Odense Congress Center